Politikkrav i Google-tjenester for mobiludviklere

Stay organized with collections Save and categorize content based on your preferences.

Når du aktiverer Google-tjenester til mobiludviklere, aktiverer du indsamling af data om din trafik, herunder via identifikatorer for mobilenheder (inkl. Android-annonce-id og annonceidentifikator for iOS), cookies og lignende teknologier.

Du må ikke samle personligt identificerbare oplysninger og ikke-personligt identificerbare oplysninger, der indsamles via et Google-produkt eller en Google-funktion, medmindre du tydeligt anfører dette og har brugerens udtrykkelige tilladelse (f.eks. via en tilmelding) til dette.

Du skal underrette de besøgende ved at angive følgende oplysninger i din privatlivspolitik:

  1. De Google-tjenester til mobiludviklere, du har implementeret.
  2. Hvordan du og tredjepartsleverandører bruger førstepartscookies eller andre førstepartsidentifikatorer og tredjepartscookies (f.eks. identifikatorer for mobilenheder, inkl. Android-annonce-id og annonceidentifikator for iOS, cookies og lignende teknologier) og andre tredjepartsidentifikatorer sammen.
  3. Hvordan besøgende kan fravælge de Google-tjenester til mobiludviklere, du bruger, herunder via eksisterende enhedsindstillinger, f.eks. enhedsannonceringsindstillingerne for mobilapps, eller andre tilgængelige måder.

Du skal også overholde Den Europæiske Unions politik om brugerens samtykke.

Interessebaseret annoncering

Hvis du bruger Google-tjenester til mobiludviklere til at indsamle følsomme oplysninger om dine besøgende, som det er beskrevet i begrænsninger vedrørende brugen af følsomme kategorier i Google AdWords, må du ikke bruge Google-tjenester til mobiludviklere til at indsamle data med henblik på interessebaseret annoncering.

Da lovgivningen er forskellig fra land til land og fra område til område, og da Google-tjenester til mobiludviklere kan bruges på mange måder, kan Google ikke oplyse dig om, præcist hvad din privatlivspolitik skal indeholde. Kun du har indsigt i de særlige aspekter og overvejelser, der gør sig gældende for din virksomhed, og disse oplysninger, som kun du kan give, skal fremgå af din privatlivspolitik.

Denne politik blev senest opdateret den 2015-09-01.